Der er intet bedre end at snøre løbeskoene, bevæge sig ud i naturen og tænde for en god podcast. Podcast-junglen kan være svær at finde rundt i. Derfor får du her en guide til de bedste danske podcasts, i følge Karmarunner.

  • Fitness M/K: Et program om at træne med Ph.d. Anders Nedergaard som vært. Emnerne spænder bredt og handler fx om fertilitet og træning, sødemidler, body positivity og træningsafhængighed.
  • Detox Din Hjerne: “Programmet, der udrenser dit sind for usunde usandheder om sundhed.” Et ærligt take på sundhed, der punkterer usande myter om vægttab og træning. Afsnittet “Myter om træning” er især værd at anbefale.
  • Dobbeltmordet: Hvad skete der egentlig på Peter Bangs vej på Frederiksberg i 1948? En hårrejsende fortælling om danmarkshistoriens største uopklarede mordgåde. Bestemt et lyt værd!
  • Third Ear: Dokumentarisk historiefortælling om blandet andet nordens største kvindelige svindler og en guide til verdens undergang og mange andre spændende emner. Serien “Kvinden med den tunge kuffert” er svær at slippe når du først er startet!
  • Mads og Monopolet: En klassiker. Et program, der tvinger dig selv til at tage stilling til snørklede dilemmaer og udvider din horisont. Monopolet består altid af underholdende personligheder.
  • Finnsk Terapi: Spændende portrætter af showbispersoner med terapi-lignende spørgsmål omkring meningen med livet. Hør blandt andet, hvorfor Frank Hvam ikke kan kigge folk i øjnene og om Thomas Warbergs liv som tørlagt alkoholiker.

Vi håber, at denne guide har kastet lys over podcast-verdenen. God fornøjelse!
// Karmarunner