SNØR SKOENE OG GØR EN FORSKEL – SAMMEN OM AT ALLE SKAL HA DET GODT

Vi kender næsten alle sammen nogen. En som kæmper med enten stress, depression eller angst.  Psykiske lidelser, hvad enten de er kort- eller langvarige, er blevet en folkesygdom, og de rammer bredt i befolkningen, og i stigende grad.

 

Fælles for alle os som har mødt disse sygdomme er, at selvom det sker oftere og oftere, så kan det være rigtig svært at tale højt om. Psykisk sygdom og psykisk sårbarhed et ekstremt tabubelagt emne, og det er på trods af at det ifølge Statens Institut for Folkesundhed cirka er 20% af den danske befolkning, eller 700.000 danskere, som i løbet af et år vil have problemer med den mentale sundhed.

 

Det tabu synes jeg vi skal have gjort op med! Vi skal bakke op om dem der er kæmper, og styrke og hjælpe dem fremad. Det kan vi gøre ved at sætte fokus på emnet, og ved gøre ved det legalt og helt normalt at tale åbent om det at være ramt af stress, depression eller angst. Vi skal samtidig have tydeliggjort, at man ikke er alene, hvad end man er syg eller man er pårørende. ’Hvis vi er mange nok, kan vi flyve i flok’, som Benny Andersen så flot skrev engang.